Få hjælp til bæredygtigt byggeri med nyuddannede ambassadører

Har du brug for råd og vejledning i forhold til bæredygtigt byggeri? Så tag fat i en af vores nye bæredygtighedsambassadører.

De kan bl.a. hjælpe dig med:

  • Certificerede materialer, f.eks. FSC®, PEFC, Svanemærket og Indeklimamærket.
  • Valg af de rette materialer til DGNB- og Svanemærket byggeri.
  • STARKs bæredygtige services.
  • Hvordan du finder dokumentation af dine certificerede materialer på STARK.dk.

Gennem en række lektioner har ambassadørerne fået en grundig introduktion til forskellige bæredygtige emner, fortæller bæredygtighedschef hos STARK Kristian Fribo, der står for kurset.

”Deltagerne er kommet igennem et basisforløb, som dækker en stor del af de ting, der ligger i bæredygtigt byggeri i dag. De har også lært, hvor de skal søge mere viden, så de kan fortsætte med at dygtiggøre sig og være på forkant”, siger han.

Du kan finde de nye bæredygtighedsambassadører i forretninger over hele landet.

Find en ambassadør nær dig her:

Mød to af vores bæredygtighedsambassadører

Karin Lemtorp, STARK Sønderborg:

Karin er nyansat salgssupporter i STARK Sønderborg og har tidligere arbejdet med bæredygtige projekter gennem partnerskabet ProjectZero. Hun har både personlig og kommerciel interesse for bæredygtighed, så hun er glad for at komme på STARKs ambassadørhold.

”Håndværkerne står over for nogle kæmpe udfordringer, når de fremover skal bygge mere bæredygtigt. Jeg er glad for at blive klædt godt på til at hjælpe og rådgive dem”, siger hun.

Jakob Wester Glintborg, STARK Hobro:

En anden bæredygtig ambassadør er Jakob Wester Glintborg, trælastdirektør i STARK Hobro.

”Vi vil gerne gå forrest for at vise vejen til mere bæredygtighed i byggeriet. Selv i en mindre by som Hobro er der efterspørgsel efter bæredygtig rådgivning. Vi er nu klædt på til at kunne sparre med vores kunder om professionelle, bæredygtige løsninger.”

Fakta om ambassadørernes rolle hos STARK:

  • De skal deltage i kundemøder og præsentere STARKs bæredygtige servicetilbud.
  • De skal være go-to person for kollegaer, der sidder med bæredygtige projekter.
  • De skal holde sig ajour om bæredygtighedstiltag.
  • De skal udfordre og bidrage til udviklingen af STARKs bæredygtighedsinitiativer.

Uddannelse af medarbejdere er vigtigt

Hos STARK uddanner vi løbende vores medarbejdere inden for grønt byggeri. Hvert efterår gennemfører næsten alle medarbejdere i STARK Danmark et obligatorisk kursus, som handler om bæredygtigt byggeri og certificeringer.

I 2020 blev kurset gennemført af 1897 medarbejdere svarende til 91% af samtlige ansatte på dette tidspunkt. Vi udbygger og opdaterer kurset hvert år for at sikre, at vores medarbejdernes viden er opdateret, og at de er på forkant med udviklingen på markedet.

Derudover gennemførte 1446 medarbejdere i samme periode overbygningskurser, som handler om kontrol af dokumentation for sporbarhed af bæredygtige byggematerialer. Hver forretning har en FSC-/PEFC-certificeringsansvarlig, hvis opgave er at sikre og understøtte den løbende uddannelse af medarbejderne samt forankre bæredygtighed lokalt.

Læs mere om uddannelse af vores medarbejdere her.

Bæredygtighedsteamet holder det strategiske fokus

Udover de nye bæredygtige ambassadører og løbende uddannelse af vores medarbejdere har vi tre centrale og koordinerende medarbejdere i vores bæredygtighedsteam:

  • Kristian Fribo, bæredygtighedschef
  • Kent Fonseca, GENTRÆ-ambassadør
  • Louise Askær-Hune, Group Head of Sustainability i STARK Group

De sørger for at holde et strategisk fokus på bæredygtighed og operationel bæredygtighed hos STARK. Læs mere om vores bæredygtighedsteam her. 

Bæredygtighed hos STARK

STARK har som erklæret mål at gå forrest i kampen for bæredygtigt byggeri.

Derfor har vi eksempelvis opført Danmarks første DGNB-certificerede byggemarked, reduceret CO2-udledningen fra vores udlejningsmaskiner og skiftet nogle af vores lastbiler ud med modeller på el eller HVO-diesel.

Senest har vi som de første i branchen tilsluttet os verdens største og mest ambitiøse bæredygtighedsinitiativ: UN Global Compact. Læs mere om, hvorfor det gør en forskel, her. 

Vores mål er klar: Uanset om vores kunder renoverer, udvikler eller bygger, vil STARK gøre det lettere at bygge bæredygtigt.

Juli 2021