Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her

Danskernes syn på bæredygtigt byggeri er overvejende positivt, viser en ny undersøgelse blandt 5.300 byggemarkedskunder. Over 60 pct. giver udtryk for, at de anser det som stor fordel for samfundet, miljøet og klimaet, hvis bæredygtigt byggeri vinder frem.
Bæredygtighed fylder rigtig meget i disse år, og danskerne er generelt positiv stemt over for den grønne dagsorden. Spørger man specifikt til danskernes holdning til bæredygtigt byggeri, er den ligeledes positiv.
Det konkluderer STARKs årlige bæredygtighedsundersøgelse foretaget blandt byggemarkedskædens private kunder. Af undersøgelsen fremgår det, at 62 pct. af de adspurgte ser det som en stor fordel, hvis bæredygtigt byggeri vinder frem. Ikke kun for at spare energi i boligen, men fordi bæredygtighed betragtes som godt for samfundet, miljøet og klimaet generelt. Ifølge adm. direktør i STARK Danmark A/S Britta K. Stenholt stemmer konklusionen godt overens med den virkelighed, som STARK oplever ude i deres 69 byggemarkeder landet over.
"Vi mærker helt klart, at bæredygtighed er kommet højt op på mange danskeres dagsorden. Mange kunder søger mere klimavenlige løsninger, og de stiller i stigende grad krav til, at der tages højde for bæredygtighed - især ved større byggeprojekter. Her er det naturligvis vores opgave at hjælpe og vejlede kunderne, så de føler sig godt klædt på til at bygge efter bæredygtige principper", siger Britta K. Stenholt.
”Med det stigende ønske om bæredygtighed skal vi konstant være på forkant med udviklingen og kundernes forventninger. På den måde gør vi det nemmere og mere tilgængeligt for danskerne at bygge bæredygtigt i fremtiden,” siger Britta K. Stenholt.
Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet A&B Analyse blandt STARKs kunder. Formålet med STARKs bæredygtighedsundersøgelse er at afdække emnet bæredygtighed i byggebranchen både blandt private selvbyggere og set fra håndværkernes perspektiv i små- og mellemstore virksomheder.
Respondenterne har svaret på spørgsmål vedrørende deres erfaringer med- og holdninger til bæredygtigt byggeri. 5.300 private kunder deltog i undersøgelsen i efteråret 2020.
Januar 2021